Om

Siden 1999 har jeg arbejdet som programmør/systemudvikler.

Jeg er oprindeligt uddannet kontorassistent ved en ejendomsmægler. Men lysten til at skabe IT-systemer blev hurtigt tydeligt for mig, og derfor uddannede jeg mig som datamatiker.

Som det fremgår af siden, er mine store fritidsinteresser pool og golf. Jeg har spillet pool siden 1994, men det er nu lagt på hylden og skiftet ud med golf.

Jeg bor sammen med Maggie - en skøn huskat på 4 år, som jeg har haft siden foråret 2015. Hun stjal mit hjerte, da jeg så hende første gang ved Dansk Dyreværn i Tranbjerg. Der var ingen tvivl om, at hun skulle med mig hjem!